ErhvervsNetværk 9220

ErhvervsNetværk 9220 ErhvervsNetværk 9220 er dannet med det formål at skabe samarbejde, samhandel og synergi mellem bydelens mange virksomheder.

Netværk i nye højder. Det var temaet for det seneste møde i netværksgruppen Talent 9220 – også sådan helt bogstaveligt. ...
18/09/2026

Netværk i nye højder. Det var temaet for det seneste møde i netværksgruppen Talent 9220 – også sådan helt bogstaveligt.

Gruppen var nemlig på besøg hos Thomas W. Karstenskov, der er teknisk chef hos HJ Energi i Dronninglund. Efter en spændende introduktion til virksomheden og Thomas' rolle ventede der en overraskelse. Dagens vært er nemlig også frivillig brandmand hos Falck i Dronninglund, så udenfor stod en brandbil med kran klar, så hele netværket kunne få en tur op i det blå.

En fed oplevelse, der satte et konkret aftryk på eftermiddagens tema.

Tak til Thomas og HJ Energi for at tage imod – og for at løfte netværket til nye højder.

Læs mere om Talent 9220: https://nv9220.dk/netvaerksgrupper/talent-9220/

På sejlads med LOA---28. september 2026 stikker vi endnu en gang til søs med det gode skib LOA af Aalborg. Under sejlads...
17/09/2026

På sejlads med LOA
---
28. september 2026 stikker vi endnu en gang til søs med det gode skib LOA af Aalborg. Under sejladsen er der rundvisning om bord og når vi spiser, vil projektkoordinator Henrik Wittorff Kristiansen fortælle om skibets historie fra stabelafløbning i 1922 over LOAs liv som fragtskib til den omfattende renovering og den nuværende brug som foreningsskib. Han vil også komme ind på den kæmpemæssige indsats, som flere hundrede frivillige gør, for at LOA kan vedblive med at være en smuk ambassadør for Aalborg, Nordjylland og det blå Danmark.

LOAs besætning tager sig selvfølgelig af sejladsen, men opfordrer til, at gæsterne er med til at sætte sejl, så vi får en ægte maritim oplevelse. Tag derfor tøj på, som det er muligt at arbejde lidt i. Og husk at det kan være både køligt og vådt til søs, så medbring fodtøj og overtøj, der kan holde kulde og eventuel regn ude.

Tilmelding: https://nv9220.dk/arrangementer/aftensejlads-med-loa-6/

I dag byder vi velkommen til Erik Sørensen Byg A/S, som er repræsenteret i netværket af Mai Qvist (foto) og Ole Skovride...
17/09/2026

I dag byder vi velkommen til Erik Sørensen Byg A/S, som er repræsenteret i netværket af Mai Qvist (foto) og Ole Skovrider. Om vores nye medlem siger Mai Qvist:

"Når man er på udkig efter en ny bolig, har man ofte en idé om, hvordan den skal se ud. Mange faktorer spiller ind: størrelse, aktuel stand og antal rum. Beliggenheden spiller en særlig stor rolle, og den betyder meget for alle boligsøgende. Erik Sørensen Byg tænker helhedsorienteret og vægter en optimal beliggenhed, der tilgodeser såvel lejere som det lokalmiljø, hvor ejendommen ligger. De fleste boliger ligger tæt på institutioner, skoler, butikker, park, fjord og fritidstilbud – heraf flere i centrum af Aalborg."

www.es-byg.dk

Netværksgruppen Eksport 9220 er på vej---CS Wind Offshore dannede den fysiske ramme, da vi 8. september 2026 holdt etabl...
16/09/2026

Netværksgruppen Eksport 9220 er på vej
---
CS Wind Offshore dannede den fysiske ramme, da vi 8. september 2026 holdt etableringsmøde i netværksgruppen Eksport 9220. Der blev lagt ud med et oplæg fra salgsdirektør Lasse Østergaard Nielsen fra CS Wind Offshore, hvorefter fulgte korte indlæg af Bjarne Brodersen fra Erhvervshus Nordjylland og Dennis Blome, der er netværksgruppens tovholder.

Dennis Blome fortæller, at formålet med netværksgruppen er at give ErhvervsNetværk 9220’s medlemmer sparring, viden og input til eksportfremstød og at tiltrække nye medlemmer blandt virksomheder med eksport eller planer om eksport:

”Som udgangspunkt er netværksgruppens målgruppe alle medlemmer af ErhvervsNetværk 9220 og andre virksomheder i Aalborg med eksport eller eksportplaner – og vi vil have fokus på både medlemmer, som skal eksportere for første gang, og allerede eksporterende medlemmer, som søger nye markeder."

Vores nyeste netværksgruppe - Udviklingsforum 9220 – holder sit næste møde hos Port of Aalborg 27. oktober 2026. I arran...
11/09/2026

Vores nyeste netværksgruppe - Udviklingsforum 9220 – holder sit næste møde hos Port of Aalborg 27. oktober 2026. I arrangementet deltager havnedirektør Kristian Thulesen Dahl, som vil fortælle om Aalborg Industripark og Port of Aalborgs rolle i dette initiativ, ligesom han vil fortælle om havnens udvikling generelt.

Tilmelding: https://nv9220.dk/arrangementer/netvaerksmoede-i-udviklingsforum-9220/

Vi byder velkommen til Betine Hvidberg Brix, der repræsenterer Appetize. Og vi gi'r straks ordet vores nye medlem:“Appet...
10/09/2026

Vi byder velkommen til Betine Hvidberg Brix, der repræsenterer Appetize. Og vi gi'r straks ordet vores nye medlem:

“Appetize Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.”

www.appetize.dk

Vi byder velkommen til Ejendomsudvikling Nord A/S repræsenteret af Ulrik Damsted (foto) og Kasper Libak.Vores nye medlem...
09/09/2026

Vi byder velkommen til Ejendomsudvikling Nord A/S repræsenteret af Ulrik Damsted (foto) og Kasper Libak.

Vores nye medlem er et udviklingsselskab med fokus på køb, udvikling og salg af velbeliggende grunde og ejendomme i hele Danmark, dog med hovedparten af projekterne i Nordjylland. I en vanskelig branche er det lykkedes Ejendomsudvikling Nord at udmærke sig positivt ved realiseringen af adskillelige vellykkede projekter, som alle involverede parter har profiteret på, og dermed skabt grobund for en stigende projektaktivitet.

Ejendomsudvikling Nord indgår gerne stærke fælles ejerskaber centreret omkring et attraktivt projekt, og der opereres altid efter “win-win” -konceptet, hvor alle parter opnår det ønskede resultat.

www.ejendomsudviklingnord.dk

Forleden var der premiere på Aalborg Teaters 2026-opsætning af Holbergs godt 300 år gamle "Erasmus Montanus", hvor Erhve...
08/09/2026

Forleden var der premiere på Aalborg Teaters 2026-opsætning af Holbergs godt 300 år gamle "Erasmus Montanus", hvor ErhvervsNetværk 9220's Per Bang og Anne Svalgaard Toftild benyttede anledningen til at hilse på teatrets salgs- og partnerskabschef Bettina Christensen 🎭😊

Forestillingen? - den giver vi med glæde ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Vores bestyrelsesmedlem Morten Dahlgaard fra AAU Innovate inviterer:"EU halter bekymrende bagefter, når det handler om a...
08/09/2026

Vores bestyrelsesmedlem Morten Dahlgaard fra AAU Innovate inviterer:

"EU halter bekymrende bagefter, når det handler om at omsætte forskning til vækst og konkurrencekraft. Draghi-rapporten har påpeget en alarmerende udvikling, hvis vi ikke sikrer en bedre sammenhæng mellem forskning, innovation og konkurrenceevne – og den nye geopolitiske virkelighed gør det endnu mere presserende at handle.

Men hvor er flaskehalsene? Hvad er barriererne for at omsætte forskning til virksomheder og vækst? Og hvad kan vi gøre – både fra virksomhedernes side og fra det politiske niveau?

Vi kickstarter semesteret med at stille skarpt på disse spørgsmål en eftermiddag, hvor vi samler repræsentanter fra det politiske liv i Bruxelles og på Slotsholmen med en række virksomheder, der på egen krop har mærket de udfordringer, Europa står med."

Deltagelse er gratis, men tilmelding er påkrævet: https://www.aau.dk/semester-kick-off-skal-europa-og-danmark-vinde-kaplobet-om-at-omsaette-forskning-til-konkurrencekraft-event176235

Efter tre et halvt år på andre græsgange er Malene Jørgensen tilbage i Det Nordjyske Mediehus - og samtidig atter at fin...
07/09/2026

Efter tre et halvt år på andre græsgange er Malene Jørgensen tilbage i Det Nordjyske Mediehus - og samtidig atter at finde i ErhvervsNetværk 9220. Om sin tilbagevenden fortæller hun:

"Jeg har fundet tilbage til noget af det, der betyder mest for mig: Nordjylland, erhvervslivet og de mennesker, der hver dag er med til at udvikle vores landsdel. Jeg er tilbage i Det Nordjyske Mediehus i en ny rolle som Corporate Client Manager, hvor jeg skal hjælpe virksomheder med at få adgang til den viden og indsigt, der gør dem bedre rustet til at træffe beslutninger og navigere i en verden, der hele tiden forandrer sig. Nordjyske Erhverv arbejder for at give nordjyske virksomheder en stærkere stemme, skabe større indsigt i de muligheder og udfordringer, der præger landsdelen, og bringe erhvervslivet tættere på de historier, der betyder noget for deres hverdag. Jeg glæder mig til igen at være en del af netværket, møde både nye og kendte ansigter og bidrage med sparring, relationer og ikke mindst en stærk interesse for det nordjyske erhvervsliv."

www.dnmh.dk

Adresse

Fyrkildevej 37
Aalborg
9220

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 13:00 - 15:00
Tirsdag 13:00 - 15:00
Onsdag 13:00 - 15:00
Torsdag 13:00 - 15:00

Telefon

+45 3137 9220

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når ErhvervsNetværk 9220 sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til ErhvervsNetværk 9220:

Genveje

Del