06/02/2026
Det kan være svært at tage skridtet og ændre noget, man længe har gjort. Især sit eget brand. Det er jo ens identitet. En måde andre kender én på. Og ikke mindst alt det arbejde og den historik, man allerede har bygget op.
Jeg har brugt over et år på at turde tage det spring. Altså fjerne SoDigital fra min identitet og skabe mit eget navn.😱
Det er nu gjort! I dag arbejder jeg videre som mig selv, Christina H. Meinert, hvor jeg underviser og coacher i Meta og forretningsliv på den måde, der passer til mig.
SoDigital er stadig en del af mit arbejde, og jeg har de fedeste kunder og kollegaer der. Men profilen her kunne ikke længere bære et bureau-navn. Der var for meget, jeg gerne ville sige og stå for.
Det tager tid at give slip på noget, der har fungeret, men jeg er sikker på, at det er den helt rigtige beslutning.😃
Jeg har rykket SoDigital over til en anden profil, og jeg kommer til at arbejde med flere platforme derinde. Jeg hiver viden fra de bedste konsulenter, jeg har, som jeg stadig kommer til at give videre til jer.🥰