19/11/2024
❤️ Rigshospitalets Hjertecenter har valgt vores plakater til at pryde deres gange ❤️
Det er en stor ære for os at få lov til at bidrage med vores kunstplakater i et miljø, hvor det kan bringe glæde, håb og inspiration til både patienter og besøgende.
I Andersens ånd, er vores ønske at fange den magi og skønhed, som livet rummer – selv i de sværeste tider. Vores plakater, der forener kærligheden til Andersens originale værker og Dansk Designs minimalisme, er skabt for at afspejle den ånd af eventyr og drømme, som Andersen selv så i livet.
Andersen sagde: “Livet er det dejligste eventyr.” Dette citat minder os om, at der, selv i svære tider, findes skønhed, håb og drømme ✨