19/01/2021
Det her er en historie, som vi rigtig gerne vil fortælle mange flere om! :-)
Tilbage i August 2020 blev vi kontaktet af Cille fra Hjertestartnu omkring et muligt sponsorat til en hjertestarter. Det blev starten på et nyt og utrolig spændende samarbejde. For udover at være med som sponsor, valgte vi også at se det som en mærkesag, hvor vi kunne få lov til at hjælpe med vores viden i en god sags tjeneste.
Noget af det første vi kreerede for Hjertestartnu var et splinternyt logo. Det indeholder nu de værdier og den historie, som de gerne vil sende ud. Dernæst har vi fået lov til at hjælpe med udtrykket på de fysiske tavle, som hænges op rundt omkring og lad os da bare sige, at vi er super stolte af at se, hvordan det endelige resultat er kommet til at se ud.
Vi glæder os til at se alle de kommende tavler rundt omkring i landet, og samtidig være med til at bistå den rejse som Hjertestartnu fremadrettet er ude på!
Her et billede, af den tavle som vi har støttet i Brønshøj sammen med en masse andre seje virksomheder. Og naturligvis også tak til den lokale Børnehave, hvor hjertestarteren nu hænger tilgængelig for alle byens borgere.