15/09/2026
Nyt logo og ny hjemmeside til Fonden Concura ❤️
Fonden ConCura, som er en nonprofit organisation, der tilbyder specialiserede socialpædagogiske indsatser til børn, unge og deres familier, ønskede at opdatere deres visuelle identitet og digitale tilstedeværelse, så den bedre afspejlede organisationens udvikling.
Derfor fik vi til opgave at designe et nyt logo, som stadig skulle trække klare paralleller til det gamle samt en helt ny hjemmeside med fokus på et tillidsvækkende, informativt, trygt og professionelt udtryk 🎨
Logoet tager udgangspunkt i navnets betydning - ConCura betyder nemlig ”med hjertet” og stammer fra det latinske cura, som betyder at pleje, støtte og helbrede. Derfor blev hjertet en central del af det nye logo, hvor det hjerteformede bomærke kombineret med et kram skaber et samlet symbol for tryghed og nærvær ❤️
På hjemmesiden har vi arbejdet med et levende og imødekommende design, der understøtter formålet om et trygt, tillidsvækkende og professionelt udtryk. Det opnås gennem en overskuelig informationsarkitektur, klare visuelle træk fra logoet med anvendelse af former herfra og autentiske billeder fra hverdagen, som binder det ægte og nærværende udtryk sammen 🪢
Resultatet er et samlet digitalt univers, hvor branding, design og brugeroplevelse går hånd i hånd. Se hele resultatet på concura.dk