01/01/2024
1.januar. Nyt år. Nyt arbejde! -og dog…
Efter 16 år som selvstændig, overdrages vores virksomhed, personale og aktiviteter til en større landsdækkende organisation!
-det glæder jeg mig meget til!
Det har været en vild spændende rejse; fra iværksætter lige op til finanskrisen 2008 (!), -de første ordrer, de første kunder, -de første ’ambassadører’, den første Gazelle!, flytning til større lokaler, de første medarbejdere, de første MUS-samtaler; glæder og forventninger…
Jo. Jeg er meget tilfreds med det som vi har skabt -og nu er tiden altså inde til at byde på endnu mere!
Amstrup Skilte er ca 10 x så store som vi er, og har en lækker flok medarbejdere, -kæmpestor produktindsigt, -inhouse projektledere, -grafikere, -produktionsfolk og -montører og ikke mindst: en rigtig dejlig virksomhedskultur; der er virkelig god stemning på ’arbejdet’ og især det glæder jeg mig til at bringe mine kolleger med ind i.
Gevinsten for mig ved alt dette bliver en hverdag med mere ro og overskud til vores projekter. Og det har da der ind imellem været brug for😊
Jeg håber, at I (mit netværk og samarbejdspartnere) tager godt imod det nye ’visitkort’ og at vi sammen -fortsat kan løfte nogle gode og spændende projekter!
hashtag !
GODT NYTÅR!