Dialogo.dk, Karlsbergvej 85, Randers (2026)

24/03/2022

Fordi det nu er en måned siden, at Putin gjorde min bog så uhyggeligt aktuel, har jeg sat prisen ned med 50%.
Køb den på: https://www.dialogo.dk/shop
Læs og brug den til at forklare dine børn hvordan vores frie demokrati fungerer med tredeling af magten, og hvorfor det er værd at forsvare.

25/02/2022

Er du blevet skuffet over resultatet af din digitale markedsføring?
Jeg har lige postet mine ydmyge erfaringer om hvordan jeg følte mig snydt af de digitale markedsføringsudbydere, og hvordan man undgår det. Læs mere her:
www.dialogo.dk/thomas-glerup-blog/er-digital-markedsfring-snyd

24/12/2021

GLÆDELIG JUL! Kære alle sammen, så blev det alligevel jul i Danmark. Tænk at vi kan ha' det så godt i vores lille land. Det må vi skønne på, og derfor skal I ha' den sidste adventskalendergavehistorie fra min ebog på: https://www.dialogo.dk/shop

Der er mange som har fulgt med, og jeg takker mange gange for alle jeres kommentarer og input. Har du fundet ud af hvem der egentlig bestemmer mest? Den sidste historie handler om den person som bestemmer for dig.
Dig Selv!
Ja, hvad med dig selv? Bestemmer du selv noget? Eller er der nogen andre, som bestemmer for dig?

Jeg tænker ikke bare på, hvor du bor, og hvad du får at spise. Så længe du bor hjemme hos dine forældre og ikke selv kan betale for huslejen, maden og det tøj du går i, så er det vel meget almindeligt og rimeligt, at du ikke bestemmer det hele selv.
Men, der er også andre ting, som du kan bestemme over. Har du tænkt over, hvad du selv bestemmer, og hvad andre bestemmer for dig?
Hvem bestemmer, hvilken musik du kan li’?
Hvem bestemmer, om du tror på en gud eller ej?
Hvem bestemmer hvilket køn, den person du må forelske dig i skal være?
Hvem bestemmer, hvad du skal være når du bliver stor?
Hvem bestemmer, hvad du synes er godt eller ondt?
Er der forskel på “godt og ondt” eller “rigtigt og forkert”?
Har du tænkt over det?
Har du faktisk selv en fri vilje?
Eller har du valgt bare ikke at tænke over det?
Behøver man egentlig at tænke over det?

Kan man ikke bare lade være med at gøre noget som helst? Så gør man vel ingen fortræd. Eller kan det også være farligt? Skal man hele tiden gøre noget godt for at beholde det gode? Kan det ikke også være farligt at gøre noget godt? Er det faktisk ikke derfor, vi oftest har lyst til ikke at gøre noget?

Nå! Det var godt nok mange spørgsmål på én gang. Dem må du vist hellere læse igen og så måske tænke lidt over svarene. Måske skal du sove på dem og så diskutere dem med dine venner.

Jeg håber, at I vil tænke over spørgsmålene og gerne mere end den ene gang. De er nemlig meget svære at svare på. Jeg har selv tænkt over dem i mange år, og jeg er ikke engang sikker på at jeg har fundet svarene endnu.
Så du skal ikke tro, at der er nogen, som kan bestemme, hvad svarene er.

23/12/2021

Glædelig jul allesammen!
Nu er jeg ved at sprænges af forventningens glæde. Imorgen går det løs, og idag får du den næstsidste adventskalendergavehistorie fra min bog på https://www.dialogo.dk/shop.
Den handler om nogle ret nye spillere i magtens korridorer. Vi ved ikke helt endnu hvor stor magt de egentlig har, og hvad de vil bruge den til.
Google (eller et af de andre kæmpefirmaer)
Vil det mon betyde, at store kæmpefirmaer som Google, Facebook og Amazon, (som alle sammen ved så meget om os alle sammen), kan begynde at blande sig i vores demokratiske valg i fremtiden? Vil de kunne bruge alle de data, de har om os, til at regne ud, hvilken type statsminister eller præsident vi gerne vil ha’, og så sørge for, at de får deres egne kandidater valgt og indsat i regeringen? På den måde kunne de sørge for, at der ikke bliver lavet nogle love, som kan skade dem eller måske ligefrem, at der kun bliver lavet love som er til fordel for dem. Kan det ske?
Vi ved det jo ikke, men der er mange, som er bange for, at det skal ske. Det kunne jo også blive ret ubehageligt for os allesammen, hvis det skulle ske. Derfor er det jo heldigt, at demokratiet er os alle sammen. (Når vi får stemmeret.)
På den måde er vi jo sammen om at passe på demokratiet, og at vi ikke taber det til hverken diktatorer eller store firmaer. Og når du får stemmeret, og så vil du jo også være med til at bestemme.

(Husk at du meget gerne må dele, hvis du kan li' mine historier.)

22/12/2021

Glædelig jul allesammen!
Nu er det snart nu! Jeg kan næsten ikke vente til alle julegodterne og hyggen i stearinlysenes skær sammen med familien. Du skal ha' en adventskalendergavehistorie fra min bog på https://www.dialogo.dk/shop.
Den handler om verdens mest magtfulde mand Præsidenten.
Præsidenten af USA må da så være ham, der bestemmer alting?
- Eller hvad?..
Han kaldes Verdens mest magtfulde mand og er leder af Verdens største supermagt. Han leder Verdens største militær og Verdens rigeste land. Han må da kunne bestemme lige, hvad han vil. (Tænk engang... Tænk, hvis man kunne bestemme lige, hvad man ville. Hvad ville du bestemme som det første?)

Men kan han nu også bare bestemme, hvad han vil? Altså først og fremmest vil han gerne, når han er blevet valgt første gang, vælges igen. Man kan nemlig kun vælges til præsident for 4 år ad gangen i USA, og man kan kun vælges 2 gange. På den måde har amerikanerne sikret sig, at deres præsident ikke bliver en diktator, som ikke vil gå af, og gi’ pladsen til en anden. Så det er da i alle fald een ting, som præsidenten ikke kan bestemme. Præsidenten for USA er en meget magtfuld person. Han/hun (Der har endnu ikke været en kvindelig præsident i USA) kan f.eks. erklære krig mod et andet land. Han/hun kan gennemføre en masse love i USA, hvis han/hun kalder det en nødlov. Der er dog også en masse love, som han ikke kan gennemføre. USA er også et demokrati, hvor man vælger politikere til at lovgive, og man har også tredelt magten, så man har domstole til at dømme og politi til at håndhæve lovene.

Hvis man sammenligner med Danmark, så er præsidenten ikke en slags statsminister, som mange tror. Han er nærmere sherif. Altså chef for politiet eller det, man kalder den udøvende magt. I Danmark vælger vi ikke vores politichef ved folketingsvalget. Det er vores statsminister, sammen med justitsministeren som vælger, hvem der skal være chef for politiet og hæren. Og normalt fortsætter de med at være det, selv om der kommer en ny regering. I USA vælger man chefen
for både hæren og politiet, altså præsidenten, som så udskifter alle top-cheferne i
hæren og politiet med sine egne folk.

Den lovgivende magt vælges også, og amerikanerne kalder deres folketing for Kongressen. Dommerne skal ikke vælges af vælgerne i hverken Danmark eller USA. Så selv om rigtigt mange tror, at præsidenten i USA bestemmer mest i hele Verden, så er det faktisk slet ikke ham, som laver lovene. Det er Kongressen, som laver lovene, og i virkeligheden skal præsidenten sørge for, at kongressens love gennemføres.

Så man kan vel godt sige, at selv præsidenten for USA har en chef. Måske var det derfor, at Trump hele tiden blev så sur, og prøvede på at storme kongressen for at blive som præsident, efter at han tabte valget. Måske syntes han bare, at det var rimeligt, at han bestemte alting. Den gik bare ikke Granberg*. Trump måtte overdrage præsidentembedet til Joe Biden og blev tiltalt ved en rigsret for at modarbejde demokratiet. Inden da havde både Twitter og Facebook blokeret hans konto, så han ikke kunne tale til sine følgere.

Man kan godt sige, at de store virksomheder blandede sig i demokratiet og blokerede for Trumps ytringsfrihed. Der var ikke ret mange i Danmark, som tænkte, at det var et problem, for det var jo tydeligt, at han løj, og det kan jo ikke være forkert at stoppe en løgn. Men det var alligevel værd at lægge mærke til, fordi det netop var første gang, at disse kæmpestore virksomheder blandede sig direkte i demokratiet, og “slap afsted med det”.

* Et gammelt ordsprog, som gamle mennesker som jeg bruger ind imellem. Granberg forsøgte at flyve over Københavns Rådshus med en luftballon. Da han ikke kunne få ballonen højt nok op til at flyve over, råbte publikum: ”Den gik ikke Granberg”.

21/12/2021

Glædelig jul allesammens!
Det er blevet tirsdag, og nu er der kun få dage til vi skal hygge os med julemad og gaver. Det bliver så hyggeligt, og her varmer jeg op med en lille opbyggelig historie fra min ebog på: https://www.dialogo.dk/shop
EU
Der er faktisk ret mange, som slet ikke ved, hvad EU er for noget. Alle har sikkert hørt om det, i alle fald har de nok hørt, at briterne har forladt EU.
Det var det, som hed Brexit, og som pressen skrev om i flere år. Men hvad var det, som briterne, eller englænderne, ikke ville være med i længere?

EU står for Europæiske Union. Det er en sammenslutning af 27 (før 28) lande i Europa, som er enige om at rette sig efter nogle love, som de bestemmer i fællesskab. Så EU er altså en lovgivende magt for disse medlemslande.

EU har også en domstol, som kan dømme landene, hvis de ikke overholder de love, som EU vedtager. EU har dog ikke noget politi eller en hær, så de kan udøve magt, hvis landene nægter at følge domstolen. I sidste ende kan man kun udelukke de lande, som ikke vil følge lovene alligevel.

Hvis du spørger vores statsminister, så vil hun/han sikkert sige, at det er det danske folketing, som klart bestemmer alt, når det kommer til stykket. Danmark er en suveræn stat, som selv bestemmer. Men mange gange så vil du også kunne høre hende/ham sige, at EU har bestemt dit eller dat, og så kan vi jo ikke lave om på det. Fordi Danmark har lovet at følge de love, som EU vedtager i fællesskab med de andre medlemmer.

Det er jo meget belejligt for statsministeren, hvis det er en upopulær lov som er vedtaget i EU, at kunne gi’ EU skylden. Men, sandheden er jo at Danmark har valgt sine egne politikere til at sidde i EU og vedtaget lovene sammen med de andre politikere fra de andre EU-lande. EU er altså også et demokratisk system. Nu er det så ikke bare ca. 6 millioner mennesker, vi danskere skal dele vores indflydelse med, men 447 millioner mennesker. Måske er det derfor, at så mange ikke regner med, at de har nogen som helst indflydelse på EU og derfor heller ikke interesserer sig for EU.

Men hvad er det så for love, de vedtager i EU?
Det er først og fremmest love som handler om handel og penge. EU startede som en frihandelszone og en fælles støtteordning for landbruget. Man vedtog, at medlemslandene ikke længere behøver at betale told, når de flytter varer eller serviceydelser over grænserne. Told er også ved at blive gammeldags.

Det er faktisk opfundet af de gamle konger, som så en mulighed for at tjene penge ved at opkræve told ved sine landegrænser. Så hvis en købmand havde lastet sit skib med smør og sejlede det fra Danmark til England, så skulle han betale en del af smørrets værdi til kongen, når han lagde til land i England. Det kaldes told, og det er faktisk utroligt mange penge, som opkræves i told, men det koster også utroligt mange penge at opkræve tolden.

Der skal jo ansættes toldere til at opkræve pengene og til at kontrollere, at købmændene ikke snyder. Der skal holdes styr på pengene, og der skal laves regler for, hvad der skal opkræves i told. Der kan nemlig være forskel på hvad forskellige varer koster i told. Kongerne fandt også på at bruge tolden til at beskytte sine egne. Det vil sige, at hvis danskerne blev for dygtige til at
sælge billigt smør i England, så de engelske bønder ikke kunne sælge deres smør. Så lagde den engelske konge mere told på det danske smør, så det blev dyrere for englænderne at købe, og så kunne de engelske bønder igen sælge smør. Det kaldes en toldmur. Jo længere tiden gik, og jo bedre man blev til at administrere toldsatserne i de enkelte lande, jo flere toldmure blev der bygget.

Det endte jo i et gigantisk apparat af toldere, som havde masser af arbejde med at administrere og kontrollere al den told, som skulle opkræves mellem de forskellige lande. Derfor begyndte man at spekulere på, om det i virkeligheden var mest til fordel for tolderne frem for kongen (som nu var erstattet af en regering i de fleste lande). Eller om det var til skade for købmændene, bønderne, eller for den sags skyld for alle dem som skulle købe varerne?

Derfor besluttede man, at lave Det Indre Marked. Man afskaffede simpelthen tolden imellem medlemslandene. Så nu kunne de danske købmænd frit sælge sit smør i England eller alle de andre medlemslande hvis de ville. Men mange bønder blev urolige for at blive udkonkurreret af de andre landes børnder. Derfor vedtog man samtidigt, at man også ville lave en fælles landbrugsstøtte, så ingen bønder i EU skulle være bange for at gå fallit. Alle medlemslandene betalte nogle penge til EU, som så fordelte dem til bønderne i EU. Hvis nogle bønder var for dårlige til at konkurrere, gav man dem støtte til at bevare produktionen. EU garanterede også at bønderne kunne få mindstepriser for sine varer. Det gik selvfølgelig hurtigt galt, og efter få år måtte EU købe varer fra bønderne, som ingen ville ha’, til de mindstepriser, de havde lovet.

Det blev til overskudslagre, som de så enten gravede ned eller sendte til de fattige i Afrika. I dag har EU stadig et indre marked med fri handel uden toldmure, og der findes også stadig en fælles landbrugsstøtte. Handel og landbrug er stadig meget vigtige erhverv i hele EU, men nu er der også kommet en digital økonomi og en handel med andet end smør (landbrugsvarer) og traditionelle industrivarer. Man handler også med viden, serviceydelser og underholdning, og I kender sikkert godt nogle af de varer.

I har sikkert alle sammen prøvet at “google” noget, som I skulle finde svar på. Det er jo en viden som Google sælger til jer. At de ikke lige tager pengene fra jeres lommer direkte, er en anden sag, som bare gør det hele mere indviklet og svært at forstå. Men det er stadig en serviceydelse, som Google leverer til jer, hver gang I ber om den. Google er et amerikansk firma, og det har givet EU-kommisæren grå hår i hovedet.

For det første fordi Google er så store, at de ikke rigtigt levner nogle EU-firmaer en chance for at konkurrere. Dels fordi det er virkeligt svært at regne ud, hvordan EU skal få sin told af de penge, som Google tjener i EU’s indre marked, men som de tager hjem til USA. I har sikkert også set Netflix eller spillet computerspil. Også den slags ydelser eller tjenester er svære at kontrollere og kræve told af, så EU grubler stadig over, hvordan man skal beskytte sine egne borgere og virksomheder mod konkurrencen fra de andre uden for det indre marked som Kina og USA.

Det er altså heller ikke kun EU, som bestemmer. I alle fald ikke hvis du spørger vores statsminister. Og, hvis du spørger EU’s politikere, så vil de sikkert sige, at de jo først og fremmest skal vælges, og at det derfor er vælgerne, som bestemmer. Men de vil nok også tilføje, at de jo ikke kan bestemme alting, for de kan jo ikke bestemme over, hvad f.eks. præsidenten i USA finder på.

20/12/2021

Glædelig jul allesammen!
Nu garanterer jeg at der kun er få dage til juleaften. Idag får du en adventskalendergavehistorie fra min ebog på https://www.dialogo.dk/shop, som handler om de fleste af jer, mine venner. Nemlig,
Vælgerne
Så længe pressen taler sandt, kan man vel godt sige, at vi har brug for den. Den skal holde øje med, at der ikke er nogen, som snyder. Så vi kan stole på, at vore politikere, politichefer, generaler og dommere følger reglerne. Så længe de gør det, kan vi jo så også godt sige, at det er os, som bestemmer. For det er os, der bestemmer, hvem som skal sidde i regeringen og lave de love og regler, som vi alle sammen skal følge. Vi skal bare lige være gamle nok til at stemme.

Og,så skal vi selvfølgelig huske på, at: “Demokrati ikke betyder, at alle kan gøre, som man vil, men at man skal gøre, som alle vil”.

Det er godt nok træls, hvis den, man stemmer på, ikke bliver statsminister og laver de love, som man gerne ville ha’. Men det er nu engang betingelserne, hvis man vil leve i et demokrati, hvor flertallet bestemmer.
I Danmark bor vi knapt seks millioner mennesker. Af dem kan ca. 4 millioner stemme på, hvem der skal have de 179 pladser, der er i Folketinget. Så man skal jo huske, at ens egen stemme kun giver 1 / 4.000.000 indflydelse.

Det kan da godt være, at du ikke synes, at det er ret meget. Du skal bare huske på, at så længe du har denne lille indflydelse, så har du muligheden for, at få andre til at stemme det samme som dig selv. Det kan du gøre ved at skrive eller tale til dem i pressen eller holde foredrag, blive you-tuber, influencer eller ved at skrive en bog, (lige som jeg gør). På den måde kan du få større indflydelse, og måske kan du ovenikøbet blive en af dem, som vælges ind i Folketinget og får lov til at være med, når lovene skal laves. På den måde har man trods alt indflydelse eller i alle fald muligheden for indflydelse i et demokrati.

Og så skal man jo også lige tænke over, om man ville have indflydelse, hvis man ikke boede i et demokrati. Om man kunne tænke sig at bo i et land, hvor man ikke kunne sige sin mening højt. I mange lande lever folk i frygt for at få tæsk eller at komme i fængsel, hvis de siger noget som deres ledere ikke er enige i. Alene retten til at kunne tale frit, det vi kalder ytringsfriheden, er værd at holde fast i.

Husk på det, hvis du hører nogen sige, at det jo alligevel ikke nytter noget at stemme. Når du stemmer, beskytter du dit demokrati og din egen sikkerhed.....Også selv om der er nogen som siger, at det slet ikke er vores Folketing som bestemmer, men at det er EU.

19/12/2021

Glædelig jul allesammen! Og go' søndagdada!
Idag skal vi høre om blyanten. Dagens adventskalendergavehistorie fra min ebog på: https://www.dialogo.dk/shop handler om pressen og pennens magt.
Pressen
Men hvorfor skulle det være spændende at følge med i, hvem der vinder magtspillet på Christiansborg? Er det ikke ligegyldigt, hvem der bliver statsminister?
Gør det overhovedet nogen forskel?
Tja! Det er måske svært at se og mærke sammenhængen mellem den ene stemme man gav til sit folketingsmedlem, og så den indflydelse man får, når det kommer til stykket. Hvis det ikke engang er din kandidat som kommer i regering, så kan der jo gå en hel valgperiode, (4 år) hvor din stemme slet ikke har betydning. Eller kan der?

Hvis din kandidat ikke kommer i regering, så vil han/hun være i opposition. Altså forsøge at skabe et flertal imod regeringen og dermed vælte den, inden næste valg. For at lykkes med det kan man bruge pressen til at skabe en dårlig sag for regeringen.

Derfor har pressen en vigtig rolle i det politiske
magtspil. Pressen fortæller hele tiden vælgerne, hvad de forskellige politikere synes om dit eller dat. Jo mere uenige og jo mere de skændes, jo mere interessant er det for pressen. Det gør det mere spændende at læse om og se på tv og de sociale medier.

Endnu bedre bliver det, hvis der er nogen, som snyder. Det kunne være en minister, som ikke har fulgt loven helt, som man skal, eller hvis nogen har lavet hemmelige aftaler og tjent penge på det. Det kaldes korruption, og det er faktisk meget sjældent, at det opdages her i Danmark. Derfor er det endnu mere spændende at læse om, og hvis først der er nogen, som tør sige højt, at der er snydt med et eller andet, så vil pressen blive ved med at forfølge sagen. Medierne vil forsøge at finde beviser, så de kan skrive mere om sagen, som du (eller i alle fald de andre læsere/vælgere) vil betale for at læse eller se på tv.

Det er derfor, man ofte kalder pressen for den fjerde statsmagt. Du husker nok de tre andre (lovgivende, udøvende og dømmende). Så siger man, at pressen er den fjerde statsmagt, som undersøger de tre andre ved at råbe højt, hvis den finder noget snyd.

Men hvad så hvis pressen snyder og bare finder på noget for at sælge flere aviser? Eller hvad hvis pressen slet ikke skriver noget, som kan afsløre regeringen, men kun skriver noget, som kan skade regeringens modstandere?
Kan man så regne med noget som helst?
I gamle dage var det sandt, hvis det stod i avisen. Punktum! Altså det var jo først, efter at kongen ikke længere bestemte, hvad pressen måtte skrive og ikke skrive. Og ja, det var jo selvfølgelig heller ikke 100% sandt, men aviserne havde, (og det har de stadigvæk i Danmark), en meget høj standard. Da man først gjorde sig fri fra regeringsmagten, så ingen kunne bestemme, hvad pressen skulle skrive, fik man det, der kaldes: “en fri presse”.

Til gengæld må pressen så selv sørge for, at den er troværdig. Altså at læserne også tror på det, avisen skriver, ved at sikre sig, at den har beviser for det, den skriver. Altså ved simpelthen kun at skrive sandheden.

Faktisk har aviserne en slags fælles domstol, hvor læserne kan klage, hvis en af aviserne skriver noget usandt, og som kan give avisen en bod, hvis læseren har ret. På den måde kan pressen selv sørge for, at den er troværdig. (Altså ved ikke at skrive usandt.)

Men hvad så, hvis pressen ikke siger sandheden? Hvad så, hvis pressen bare er “Fake News”? Hvad nu hvis der er en eller flere store aviser eller tv-stationer,
som siger det stik modsatte af det, alle de andre siger? Hvad skal vi så tro på? Hvad nu, hvis præsidenten for et demokratisk land lige pludseligt
siger, at den ene del af pressen lyver. At de bare skriver “fake news”? Hvordan finder man så ud af, hvem der taler sandt?

Hvis pressen ikke taler sandt, kan man godt tvivle på, om vi har brug for den. I alle fald kan man godt tvivle på, at den hjælper os. Men det er helt sikkert, at der er mange, som læser pressen, og som danner sin mening om mange ting, ud fra de oplysninger, de får af pressen. Så derfor er det også helt sikkert, at pressen bestemmer en hel del.

18/12/2021

Glædelig jul!
Når I det allesammen? - Altså at blive klar til jul? Jeg ved at der ihvertfald er en som har travlt, og som aldrig når at blive færdig. (- Altså, før hun er helt færdig.) Dagens adventskalendergavehistorie fra min ebog på https://www.dialogo.dk/shop
handler om
Statsministeren
Man kalder det ”at danne regering”. De forskellige medlemmer af folketinget, rigsdagen, parlamentet (eller hvad man nu kalder sin demokratisk valgte lovgivende forsamling), vælger selv sine egne ledere. I langt de fleste lande, organiserer de sig i partier, som hver har sine ledere. De partier forsøger så at slå sig sammen, så de har et flertal, og på den måde kan bestemme, hvilke lovforslag som skal vedtages.

Lederen af en regering, kalder man som regel for en statsminister. En statsminister er en meget travl person, som skal være rigtig god til at spille magtspil.
Det er et virkeligt svært spil, som der ikke er ret mange der forstår, og jeg forstår det heller ikke helt, så det er lidt svært for mig at forklare reglerne. (Især fordi jeg ikke tror, at der er nogen regler).

Der er nogen, som kalder magtspil for “Del og Hersk”. Der er også nogen, som vil sige, at statsministeren skal være god til, at få folk til at arbejde sammen.
Det gør man som regel ved at dele gaver ud (og ta’ dem igen) og ved at love en hel masse på betingelse af, at man til gengæld får noget andet. F.eks. kan han få, de andre partier til at gå med i sin regering ved at love dem en minister. En minister er en, som kører rundt i en meget fin bil med chauffør, og som leder et ministerium.

Et ministerium kan forstås som et regeringskontor for en bestemt slags lovgivning. Det kunne være landbruget, som har en landbrugsminister, industrien,
som har en industriminister, pengeverdenen, som har en finansminister, dommerne og politiet, som har en justitsminister, hæren, som har en forsvarsminister,
diplomatiet (de andre skoler) som har en udenrigsminister osv.

En statsminister kan være regeringsleder, så længe han eller hun ikke har et flertal (majoriteten) imod sig. Det betyder, at han eller hun ikke behøver at have flertallet af Folketingets medlemmerne i sit eget parti, eller i sin regering.

Regeringen kan lede landet indtil næste valg, eller indtil et flertal stemmer imod den.

Regeringen kan bestemme over næsten alt, hvad danskerne må og ikke må. Den kan bestemme, hvor meget vi skal betale i skat, om vi skal gå i skole
eller ej, om vi kan få gratis lægehjælp og komme på hospitalet, om vi skal melde os til tjeneste i hæren, om vi skal i krig mod et andet land, om vi skal blive hjemme under en epidemi, hvor mange år vi skal i fængsel hvis vi bryder loven, om vi skal ha’ en ny Kattegatforbindelse, om vi skal hjælpe dem, som ikke kan klare sig selv, eller hvem der skal lave vores penge o.s.v.

Det lyder stressende ikke? Det tror jeg også, at det er, og det er også derfor, at mange synes, at det er spændende at følge med i, hvad der sker i Folketinget.
Det gør de som regel ved at lytte til, hvad journalisterne (skriver og) fortæller om: “livet på Christiansborg”.

17/12/2021

Glædelig jul allesammen! Håber I er friske på sådan en fredag morgen. Men, selv om i måske er plaget af gårsdagens julefrokost, så kan I sagtens nyde dagens adventskalendergavehistorie fra min ebog på: https://www.dialogo.dk/shop på ryggen i sofaen.
Dagens historie handler om en af de helt farlige drenge i "klassen", nemlig:
Generalen
Hvad nu, hvis det var en bølle, som bestemte på Østerskolen, som ligger lige ved siden af jeres? Og hvad nu, hvis den bølle også syntes, at han skulle
bestemme over jeres skole. Hvad nu, hvis han har sendt en hær af sine “underbøller” hen, for at tæve dem, I har valgt til at bestemme på jeres skole?
Så er jeres politi måske ikke nok, til at forsvare jer.

I bliver nok nød til også at have en hær eller et forsvar. (Man kalder det et forsvar, hvis man gerne vil understrege, at det ikke er til at angribe andre med).
Så!... I må til det igen. I må vælge en, som er god til at slås og som kan lede hæren. Og så må I igen sørge
for, at han/hun ikke pludselig vender sig imod jer og vælger at bestemme alting selv.

Det kalder man i øvrigt et statskup, og det kan vi godt lige vende også.
Måske har du set, at i nogen lande, er det en general som bestemmer. De lande kalder man militærdiktaturer eller bare diktaturer. Den, som bestemmer i sådan et diktatur kalder vi for en diktator. (En, som dikterer/bestemmer alt). Der bliver færre og færre af dem, men der er stadig alt for mange tilbage, og de er som regel ikke særligt fede at bo sammen med, for de fleste af indbyggerne.
I et militærdiktatur har hæren besat sit eget land og taget magten fra alle andre. Her er det så, den øverste general som bestemmer. Selv blandt dem, som bestemmer, kan der være en rigtig dårlig stemning, og som regel er de altid bange for hinanden. For de ved jo, at lederen kun kan bestemme alting, hvis lederen hele tiden tæver dem, som er uenige med lederen. Derfor er lederen også bange for selv at blive tævet.

Så meget af tiden går med at tæve eller at undgå at blive tævet ved at tæve en anden osv. Det er faktisk heller ikke ret tit, at den slags generaler dør af alderdom. Måske kender I det fra skolegården, hvor der kan være rigtigt ubehageligt at være, hvis mobberne får overtaget.
Men tilbage til jeres skole...

Vores leder, vi kan jo kalde ham forsvarschefen eller generalen, skal have klar besked på, hvem der er hans/hendes chef, og hvem der bestemmer, hvad han/hun skal gøre. Både til hverdag og i tilfælde af krig, skal der jo være nogle soldater i den hær, han/hun skal være chef for, og som kan slås for jer.

I kunne jo vælge at købe nogen til at slås for jer. Det kunne jo være de stærkeste bøller på Vesterskolen. (Naboskolen til den anden side). I kunne jo betale dem alle jeres lommepenge i et halvt år for at tæve angriberne fra Østerskolen. Det ville jo være smart, hvis de kunne tæve bøllerne fra Østerskolen. Så slap I for, selv at skulle slås og at komme til skade. Bagefter skulle I så bare stole på, at de ikke også ville tæve jer og bestemme over alle 3 skoler.

Det sikreste er nok, at I selv tager slåskampen, hvis det bliver nødvendigt.
Så kan I melde jer til militærtjeneste en gang om ugen, og så kan generalen træne jer i at blive rigtigt gode til at slås. Måske er der, lige som i jeres politi, nogen, som vælger at bruge al sin tid på at planlægge og lede soldaterne i hæren. Dem kalder man officerer, og de skal, lige som generalen, have klar besked om hvad de må, og hvad de ikke må. Vi skulle jo nødigt have dem til at hjælpe generalen med et statskup.

Så nu må vi håbe, at både Vesterskolen og Østerskolen lader jer være i fred.
I øvrigt ville det nok hjælpe, hvis I blev venner med
eleverne på de andre skoler. Det er lidt sværere at slås for alvor med sine venner, som man måske spiller fodbold eller Fifa med.

Hvis der er ordentligt styr på jeres politiske system på skolen, så ville det være noget, som elevrådet kunne hjælpe med. Altså, det er jo elevrådet, som bestemmer, hvad I må på skolen. Og det er jo jer alle sammen, som vælger, hvem der skal sidde i elevrådet. Derfor er det jo spændende, hver gang I holder valg til elevrådet, hvem der kommer ind, og hvem af de nye medlemmer af elevrådet som kommer til at bestemme mest.

16/12/2021

Glædelig julefredag alle sammen!
Jeg lover jer at der ikke er ret lang tid til juleaften! Her får du din adventskalendergavehistorie fra min ebog på https://www.dialogo.dk/shop
Hvis du ikke har købt julegaver endnu, var det måske en idé til resten af familien. Idag skal du høre om en af vore meget magtfulde personer i samfundet.
Dommeren
I mangler en dommer! Én som kan fortælle jer, hvad der er rigtigt og forkert. (Altså i forhold til de love I har bestemt i elevrådet). Hvis der nu f.eks. er blevet bestemt, at man ikke må give de små buksevand, og politiet så har fanget en af 5.klasserne, som de siger har givet en af 3.klasserne buksevand. Den mistænkte siger, at haner uskyldig, og at han ikke har gjort det, men politiet fastholder, at han er en forbryder og skal straffes. Hvem har så ret?

Ja, det kan være svært at finde ud af. Først og fremmest kræver det tålmodighed og masser af tid. Vi er jo nød til at høre, hvad den sigtede (forbryderen) siger. Vi er også nød til at høre, hvad den forurettede (offeret) siger. Vi kommer under alle omstændigheder til at høre, hvad politiet siger, og måske er der andre, som kan fortælle, hvad der er sket. (Vidner). Måske findes der endda tekniske
beviser. (F.eks. videooptagelser eller DNA-spor)

Nå, men politiet rejser altså tiltale. Det gør de måske på opfordring, af den 3.klasseelev som det gik udover, men ikke nødvendigvis. De kan godt gøre
det på egen hånd, selv om offeret bare vil glemme sagen og lade forbryderen slippe.

Dommeren fastsætter så et tidspunkt, hvor sagen skal afgøres. Det kaldes en retssag, og den kan godt trække ud, hvis det er meget kompliceret. I har
sikkert set, hvordan det kan foregå på film. De fleste demokratiske lande har næsten de samme regler, for hvordan man fører en retssag. Der er helt faste
regler for, hvor mange dommere der skal være. Nogen gange kan der være en såkaldt jury, som er en slags meddommere, udvalgt tilfældigt mellem de
andre skoleelever. Der er faste regler for, hvor mange forsvarere og anklagere der skal være, og hvornår de må tale, og hvad de kan bruge som beviser.

Så bliver sagen ført af begge parter, og det er en rigtig god idé at have en god advokat til at føre sin sag, hvis man er anklaget. Også selv om man er uskyldig og ikke tror på, at man har gjort noget forkert og derfor ikke kan blive dømt.
Det er bare vigtigt, at dommeren hører alle de rigtige argumenter for, hvorfor man mener, at man er uskyldig. Dommeren dømmer nemlig udelukkende
ud fra det, som bliver sagt i retslokalet under etsagen. Han dømmer ikke efter, hvad han selv mener om offeret eller den anklagede, eller efter, hvad
alle de andre elever mener om dem. Kun efter det, som bliver sagt under retssagen, og så dømmer han efter et meget vigtigt princip. Nemlig at man er
uskyldig, indtil det modsatte er bevist.

Og det er netop, hvad politiets anklager vil forsøge at gøre, så godt som muligt. Bevise at den tiltalte er skyldig. Så selv om det måske vitterligt var et uheld, så kan man godt alligevel blive kendt skyldig. Som vores anklagede 5.klasseselev siger, så havde han på intet tidspunkt til hensigt at sprøjte vand på den forurettede 3.klasseselev. Men efter at en af de andre elever viste en video, hvor det klart så ud som om, der var tale om buksevand, blev den anklagede dømt skyldig.

Det var så spørgsmålet om skyld, men hvad skal vi så gøre ved den skyldige?
Han skal vel ha’ en straf, og det må vi jo så håbe, at vores elevråd har tænkt på. Det vil være bedst, hvis de allerede har lavet en lov, som bestemmer, at hvis man giver nogen buksevand, så skal man f.eks. sidde efter i 2 timer alene uden for inspektørens kontor. Hvis der er skærpende omstændigheder (hvis det f.eks. er anden gang, så skal man sidde i tre timer. Men, hvis det var et uheld, så kan man nøjes med én time. Det er bedst, hvis de allerede har vedtaget sådan en lov, for så kan dommeren bestemme, hvilken straf den
skyldige skal ha’.

På den måde har vi delt magten i tre. Den udøvende magt (politiet), den dømmende (dommeren) og den lovgivende magt (elevrådet).

Der er altså ingen af dem, som kan bestemme fuldstændigt, uden at skulle rette sig efter, hvad de andre magter siger. Politiet skal sørge for, at vi følger
loven, dommeren bestemmer, om vi har fulgt loven, og elevrådet, (eller Folketinget som det hedder i virkeligheden), bestemmer lovene.
Hele idéen med at dele magten var jo, at der skulle være en sikkerhed for alle. Det skulle gerne sørge for, at “bøllen” ikke bare tævede jer alle sammen og bestemte alting, så det bare blev ham, som fik det godt. Det ser også ud til, at det er lykkedes for jer at få ro på “hjemmefronten”. Men, hvad nu med de ydre fronter? Har I ro i skolegården?

Dialogo.dk

24/03/2022

25/02/2022

24/12/2021

23/12/2021

22/12/2021

21/12/2021

20/12/2021

19/12/2021

18/12/2021

17/12/2021

16/12/2021

Adresse

Telefon

Internet side

Underretninger

Genveje

Del