05/03/2026
College360 med Blikfang på væggene 🤩
Illustrationer, ikoner, verdenskort, grafik, citater og fotos pryder nu væggene på College360 i Silkeborg.
Blikfang har som led i et større identitetsprojekt for College360 på Bindslevs Plads i Silkeborg arbejdet intenst med at skabe visuelle oaser for henholdsvis HHX og HTX gennem de sidste måneder.
En utrolig spændende opgave, hvor vi i tæt samarbejde – særligt med Mette Djaba og Jens Ditlev fra College360 – har vendt ønsker, idéer og muligheder for at ramme de helt rigtige udtryk, der favner hverdagen og uddannelsesretningerne på midtbyskolen, hvor både Handelsgymnasiet og Teknisk Gymnasium holder til. Derfor er flere af skolens elever også at finde på blandt andet den lange væg, der strækker sig fra indgangen og helt ned for enden af “Madværket”, som kantinen hedder.
Lige nu bliver der malet og møbleret i stor stil, men vi kan ikke helt vente med at løfte sløret lidt – så derfor denne lille teaser 🤓
Vi vender tilbage med mere ...