31/08/2026
Birthe og Jesper Østergaard kunne se det for sig.
Bag de blå døre i den gamle 3F-bygning på Trykkerivej i Skjern, inviterede de tomme lokaler til noget helt nyt. Vi har været med til at sætte ord og retning på Jespers vision.
Huset GLOW er et nyt samlingssted i Skjern, hvor fysisk sundhed, mental balance og social sundhed mødes under samme tag. Her findes behandling, samtalerum og yogamåtter side om side med foredrag, debat og eftertænksomhed.
Sammen med Birthe og Jesper har vi formuleret en kernefortælling, der samler tankerne om huset og giver visionen form.
Og nu er den flyttet ind. Vores kreative direktør Morten har hjulpet med at gøre fortællingen til rum. Nu står husets ydre overfor et løft.
Læs kernefortællingen her: danvaerk.dk/media/yh1pn42t/glowhusetpdf.pdf