22/09/2022
Lidt mere fra vores content dag ❤️ stort tillykke til Yoga med Signe med fødselsdagen i dag 🎉
I morgen fylder jeg år, og jeg mærker så store forandringer i mit indre i takt med, at jeg nærmer mig de 40 år (fylder 38).
Forleden drømte jeg, at jeg forvandlede mig til en ulv, der hylede. Ulven forvandlede sig til en ældre, vis kvinde med langt, løst gråt hår, der glinsede i solen, mens hun løb frit rundt på engen.
Det er uden tvivl min indre vildkvinde, der føler sig mere og mere set i livet.
Jeg er blevet god til at pakke pleaser-genet væk og være, som jeg er. Jeg omgiver mig meget bevidst med mennesker, der får mig til at stråle, og jeg deler ud af mit lys, der skinner mere frit og utæmmet end nogensinde før.
Jeg glædes så meget over at blive ældre. At lære mere og mere om livet og mig selv.
Og jeg nyder tanken om en dag at have opsparet et helt livs visdom, som vil bo i mit hjerte.
Jeg ønsker for min fremtidige vise vildkvinde, at hun aldrig må blive pakket væk.
At jeg bliver endnu bedre til at lade hende tale frit.
At hun fortsat får lov til at løbe frit som ulven på engen.
Og at hun kan dele ud til andre af alt det, som livet har lært hende.
Du er så velkommen, min vise vildkvinde 🐺