Grippo - Motorsport Marketing & PR

Grippo - Motorsport Marketing & PR PR & Marketingbureau med speciale i dansk og international motorsport.

Vi servicerer også "almindelige" virksomheder - følg Grippo på LinkedIn for indhold og inspiration!

DSL - Danish Supercar League-fotografernes udvalgte - Del 2/2Årets første DSL-weekend er i bogen, og vi ser tilbage på e...
30/04/2026

DSL - Danish Supercar League-fotografernes udvalgte - Del 2/2

Årets første DSL-weekend er i bogen, og vi ser tilbage på en weekend med fuld fart på - også på banen 🔥 Her er et udpluk af de billeder, vi synes er værd at vise frem 👏

© Grippo/Sportsphoto/AdWerk

DSL - Danish Supercar League-fotografernes udvalgte - Del 1/2Årets første DSL-weekend er i bogen, og vi ser tilbage på e...
29/04/2026

DSL - Danish Supercar League-fotografernes udvalgte - Del 1/2

Årets første DSL-weekend er i bogen, og vi ser tilbage på en weekend med fuld fart på - også på banen 🔥 Her er et udpluk af de billeder, vi synes er værd at vise frem 👏

© Grippo/Sportsphoto/AdWerk

Ny teknologi sikrer kvalitetsbilleder fra racerbanerneEn nyudviklet AI-løsning vil om kort tid afløse de traditionelle m...
01/04/2026

Ny teknologi sikrer kvalitetsbilleder fra racerbanerne

En nyudviklet AI-løsning vil om kort tid afløse de traditionelle motorsportsfotografer med refleksveste langs racerbaner og rallyprøver. Bag løsningen står Grippo Motorsport PR, der i stilhed har arbejdet på projektet siden 2022.

Det nye system, som bærer arbejdstitlen SofaShooter, kombinerer generative AI-funktioner med aflæsning af vejrdata og sektortider fra banernes tidtagningsudstyr til at lave billeder fra løbssituationer - leveret allerede inden bilen er ude af parc fermé.

"Med godt 20 års erfaring fra motorsporten må vi konstatere, at traditionelle fotografer er langsomme, upålidelige og har en tendens til altid at befinde sig et andet sted, end hvor tingene sker. Det er kilde til store frustrationer hos kunderne, når årets overhaling enten blev overset eller billederne af uransaglige årsager er ude af fokus. Med AI er det muligt at generere billederne i højere kvalitet og med 100 procent succesrate - det tror jeg endnu ikke, at nogen gammeldags fotograf har præsteret", siger Kim Gripping, direktør i Grippo Motorsport PR.

Samtidig med at SofaShooter leverer højere kvalitet på kortere tid, højner det også sikkerheden og trivslen på racerbanerne, da der ikke længere vil være behov for fotografer til arrangementerne.

Selvom systemet er kompliceret og har krævet mange tusinde timers udvikling og test, bliver det simpelt at anvende:

"Det er virkelig nemt. Du åbner vores app, opretter din bil og fotograferer den fra en række forskellige vinkler. Derefter angiver du bilens transpondernummer, og herfra kører det automatisk. Alt efter hvilket abonnement, man vælger, lander der så et antal billeder direkte i indbakken, nærmest allerede inden hjelmen er kommet af efter heatet", siger Kim Gripping, som understreger en vigtig funktion i app'en:

"Med vores app er vi også ude over, at racerkørere nogle gange glemmer at booke en fotograf til et løb, og derfor ikke får de ønskede billeder fra weekenden. Med vores Retrospective Mode kan man via vores resultatdatabase generere billeder af sin racerbil i alle løb tilbage til 1989 - såfremt man altså kan levere referencebillederne", fortæller Kim Gripping, der glæder sig til at hæve standarden for motorsportsfotos:

"Det gode ved AI er, at man kan pynte lidt på sandheden. Med SofaShooter er der altid masser af publikum på tribunerne, flag i flagstængerne og nymalede bygninger i baggrunden. Og selvom resultatlisten måske ikke er prangende, sørger AI'en for at det stadigvæk ser ud som om, bilen kører hurtigt. Det er en game-changer", siger han.

SofaShooter er netop nået til beta-fasen og vil blive testet grundigt i forbindelse med den danske banesportssæson, som starter om få uger. For at få flest mulige input tilbyder Grippo Motorsport PR en Early Access-model, hvor interesserede kørere og teams for et lavt beløb kan få adgang til app'en og opnå Founder-status.

"Vi har testet app'en grundigt, men der er forskel på at simulere en løbsweekend og så rent faktisk bruge app'en på en løbsweekend. Derfor håber jeg meget, at mange har lyst til at benytte vores Early Access-tilbud, så vi kan få finjusteret systemet og lancere omkring sommerferien", siger Kim Gripping.

SofaShooter har allerede oplevet stor interesse fra organisationer som ACO, IMSA og SRO, som forventer at kunne udfase traditionelle motorsportsfotografer i løbet af få sæsoner.

Læs mere om SofaShooter på linket:
www.grippo.dk/sofashooter

Hvordan finder man en sponsor?Hvad er virksomheder overhovedet interesserede i?Hvordan holder man kog i sine sociale med...
15/01/2026

Hvordan finder man en sponsor?
Hvad er virksomheder overhovedet interesserede i?
Hvordan holder man kog i sine sociale medier over vinteren?
Hvad skal der til for at score sponsorkroner?

Det blev medlemmer af Kjellerup og Omegns Motorklub klogere på i aftes, da jeg afholdt en sponsorworkshop i lækre rammer hos .as 😎

Fossilfrit brændstof og racerbiler? Helt sikkert, siger de i  hvor en arbejdsgruppe har forsket i anvendelsen af mere mi...
01/11/2025

Fossilfrit brændstof og racerbiler? Helt sikkert, siger de i hvor en arbejdsgruppe har forsket i anvendelsen af mere miljørigtigt brændstof. Den historie fik vi lov at skrive og levere billeder til - læs den i seneste udgave af Autosport 🤓

2025 har indtil videre kastet intet mindre end syv mesterskabstitler af sig til kørere og teams tilknyttet Grippo 🥳Vil d...
16/10/2025

2025 har indtil videre kastet intet mindre end syv mesterskabstitler af sig til kørere og teams tilknyttet Grippo 🥳

Vil du også være en vinder næste år? Så viser statistikken, at det er en god idé at have Grippo med på holdet... 😮‍💨😉

*Grippo er ikke ansvarlig for dine sportslige resultater eller (mangel på) talenter bag rattet. Vi sørger udelukkende for at hjælpe dig til at bygge fundamentet for dine sportslige ambitioner ved at udvikle din forretning og dit personlige brand.

Hvad er dine planer for 2026? De fleste af kunderne her i butikken er allerede godt i gang med deres 2026-projekter. Det...
13/10/2025

Hvad er dine planer for 2026?

De fleste af kunderne her i butikken er allerede godt i gang med deres 2026-projekter. Det betyder, at der allerede er fuld fart på strategiarbejde, sponsormaterialer og forskellige medieopgaver.

Skal dit 2026-projekt have et boost og et professionelt touch?

Send en besked eller ring på 6167 4558 for en uforpligtende snak om hvordan, du kan give dig selv en unfair fordel i konkurrencen om sponsorkroner og medieopmærksomhed.

𝐈𝐧𝐬𝐭𝐚𝐠𝐫𝐚𝐦 𝐞𝐫 𝐬𝐥𝐞𝐭 𝐢𝐤𝐤𝐞 𝐧𝐨𝐤…Og her mener jeg ikke, at du også skal give den max gas på TikTok, Snapchat, Youtube og Truth...
12/10/2025

𝐈𝐧𝐬𝐭𝐚𝐠𝐫𝐚𝐦 𝐞𝐫 𝐬𝐥𝐞𝐭 𝐢𝐤𝐤𝐞 𝐧𝐨𝐤…

Og her mener jeg ikke, at du også skal give den max gas på TikTok, Snapchat, Youtube og Truth Social 🫢

Du har meget mere brug for at være stærk et helt andet sted. I kommunikationen med og omkring dine sponsorer. Det er jo dem, der betaler for din drøm, ik’?

- Sender du jævnligt personlige nyhedsbreve med opdateringer på sæsonen og dine mål?
- Deler du sponsorernes opslag på sociale medier?
- Sørger du for selv at være synlig i lokale og andre relevante medier, så du selv - og sponsorernes logoer - får opmærksomhed?

Virksomheder vil gerne ses og høres, men de vil ses og høres der, hvor deres kunder er. Eksponering alle andre steder er komplet ligegyldigt for dem. Og det skal du både huske og respektere i dit arbejde med at give dem værdi for pengene.

Har du brug for en hjælpende hånd til at give dig selv og dine sponsorer synlighed på de rigtige steder? Jeg har 20 års erfaring med at sikre opmærksomhed til racerkørere, teams og virksomheder i motorsporten, og med mine erfaringer i ryggen kan du få ekstra fart på både sponsorarbejdet og racerbanen.

Send en besked eller ring på 61674458 for at høre mere.

Hvem laver du dine opslag til? De sociale medier er begyndt at flyde over med racerkørere, som laver ufattelige mængder ...
08/10/2025

Hvem laver du dine opslag til?

De sociale medier er begyndt at flyde over med racerkørere, som laver ufattelige mængder reels, som - takket være de magiske algoritmer 🦄 giver læssevis af følgere fra hele verden.

Men giver det mening? Er 10.000 følgere lig med at man kommer ud at køre racerbil? Skal man bare ramme 50.000 følgere for at få en sponsor, som kan betale næste dyre skridt i karrieren? Og er det i grunden tiden og indsatsen værd? 🧐

Jeg har stadig til gode at se én, som ved at danse efter Instagram og TikTok’s algoritmer, har scoret et mærkbart sponsorat eller fået en spændende mulighed. Med mindre gratis vareprøver på energidrik og opladelige hjemmesko i bytte for hashtag-reklame-opslag er spændende muligheder…

Hvis du målretter dine opslag til algoritmer og følgere, som mest af alt bare håber på et “follow back”, får du sikkert et flot tal på din konto. Mit bud er, at det nok også er det eneste, du får ud af det. For din lokale tømrermester er ikke interesseret i at skifte taget på et hus hos din følger i Bremen. Købmanden sælger ikke så meget som en bagekartoffel til en af dine følgere i Madrid. Og, skulle du være i tvivl, så kører racerbiler på penge, så teamcheferne er komplet ligeglade med hvor god du er til at redigere videoklip.

Du har brug for sponsorer. Dem finder du ikke på sociale medier. Men ved at blive synlig der, hvor dine potentielle sponsorer læser med, og ved at lave det hårde, opsøgende arbejde, finder du sponsorer.

Og så kommer du til at køre meget mere racerbil.

Har du brug for hjælp og sparring til at få synlighed i medierne og gøre dig interessant for virksomheder? Send en besked og hør nærmere.

Kære dagbog,Har ikke lige haft tid til de store opdateringer. Men der har været nok at se til siden søndag eftermiddag. ...
30/09/2025

Kære dagbog,

Har ikke lige haft tid til de store opdateringer. Men der har været nok at se til siden søndag eftermiddag. Og i weekenden tager vi en (foreløbigt) sidste tur i managen for denne sæson…

Throwback Wednesday 🤷🏻‍♂️Sådan så det ud for 14 - fjorten - år siden, da  tævede drengene i Formel Ford 👊Det med at tæve...
10/09/2025

Throwback Wednesday 🤷🏻‍♂️

Sådan så det ud for 14 - fjorten - år siden, da tævede drengene i Formel Ford 👊

Det med at tæve drengene er hun heldigvis ikke holdt op med siden 💪😎

Adresse

Andkærvej 19
Vejle
7100

Telefon

+4561674558

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Grippo - Motorsport Marketing & PR sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Grippo - Motorsport Marketing & PR:

Del