09/01/2024
🦸♂️ En af hverdagens helte ⚡
Hvert år i december stemmer vi på årets medarbejdere 🏆 I 2023 gik førstepladsen til en af vores dygtige advertising coordinators, Morten Kammersgaard 🥳 Det er fuldt fortjent, for Morten har spillet en stor rolle i implementeringen af vores nye CRM-system, SuperOffice, samt i vores nyoprettede administrative team, som gør hverdagen lettere for alle os andre 🙌
Morten er en ægte guttermand, som vi er stolte af at have ombord. Vi har stillet ham et par spørgsmål, for at alle I andre også kan få æren af at lære ham lidt bedre at kende:
🎤 Hvad betyder det for dig, at dine kolleger har valgt dig til årets medarbejder❓
Det er enormt bevægende for mig at finde ud af, at mit arbejde gør så stor en forskel for min kollegaer. Det skaber en bølge af selvtillid, som jeg kan ride videre på længe.
🎤 Hvorfor tror du, at de har stemt på dig❓
Vores mediekonsulenter har skullet lære at bruge et helt nyt IT-system, som nu er deres vigtigste arbejdsværktøj, og jeg har været deres nærmeste hjælper. Samtidig arbejder vi i det administrative team for at strømline processerne, så vi overholder vores tidsplaner, hvilket har betydning for alle afdelinger i virksomheden.
🎤 Hvad føler du selv, at du bidrager med som kollega❓
Jeg ser det som min absolut fornemmeste opgave at sørge for, at mine kollegaers hverdag forløber så gnidningsfrit som muligt – og jeg gør en dyd ud af altid at tage mig tid til at hjælpe dem, når de kommer med spørgsmål.
Man kan ikke undgå, at der opstår frustrationer, når man skal ændre arbejdsgange. Det giver mig en stor tilfredsstillelse af vide, at jeg kan hjælpe mine kolleger med at løse udfordringerne, så de får en bedre arbejdsdag, og vores kunder får en bedre service.
💡Hvis du vil vide mere om baggrunden for vores nye administrative team, gør vi dig klogere i dette blogindlæg: https://www.nordnord.dk/det-handler-om-at-levere-et-gte-udbytte-for-vores-kunder