22/08/2025
Der er noget, vi bliver nødt til at tale om – også selvom det kan gøre lidt ondt:
Opdragelse og forældreansvar.
66 % af børnehaveklasseledere fortæller, at børn i 0. klasse i dag er mindre klar til skolestart end de var for bare fem år siden. Det handler ikke om, at børn er blevet dårligere til at tælle til ti eller skrive deres navn. Det handler om de helt grundlæggende sociale kompetencer: at kunne vente på tur, at vise hensyn, at kunne indgå i et fællesskab, hvor man ikke altid er centrum i universet.
Hvis ikke børn lærer de færdigheder hjemmefra, får de svært ved at fungere i skolen - og senere på en arbejdsplads. For fællesskaber bygger på respekt, tålmodighed og ansvar – ikke kun faglige evner. Den, der ikke kan vente på tur i klasselokalet, får det svært ved mødebordet som voksen. Den, der ikke forstår at tage hensyn til andre, får det svært i livet.
Tag for eksempel reglen om legetøj i børnehaven. Mange steder er det ganske enkelt ikke tilladt, fordi det kan skabe konflikter mellem børnene. Alligevel ender enkelte med at få lov “bare lige i dag”, fordi mor eller far ikke orker konflikten med en hidsig treårig ved garderoben. Men netop dér viser vi børnene, at reglerne gælder for alle - undtagen dem selv. Og det er et skidt signal at sende. Små undtagelser kan hurtigt blive til store problemer, hvis børn vokser op med en grundlæggende fornemmelse af, at regler er til for at bøjes.
Familien er det vigtigste fællesskab. Det er her, det grundlæggende værdisæt formes, inden barnet træder ud i samfundet og skal være rustet til at indgå i andre forpligtende fællesskaber. Vi kan ikke overlade det til skolen at lære børn alt om socialt ansvar. Det ansvar ligger først og fremmest i familien.
Derfor må vi som forældre turde stå fast - også når det er besværligt. Vi må tage den konflikt, når barnet protesterer over, at det ikke får sin vilje. Vi må insistere på, at regler gælder for alle. Vi må lære vores børn, at de ikke altid får det, de peger på, og at de nogle gange må vente – ikke for at være strenge, men for at give dem de bedste forudsætninger for at lykkes som mennesker.
Opdragelse handler i sidste ende ikke kun om at sikre et godt barneliv her og nu. Det handler om at ruste børnene til det voksenliv, der venter dem - og om at sikre, at vores fællesskaber består. Hvis vi ikke tør tale om opdragelse og forældreansvar, svigter vi ikke bare børnene, men også de fællesskaber, de skal være en del af resten af livet.
For børn, der aldrig lærer at tage hensyn, bliver voksne, der har svært ved at tage ansvar. Og det kan vi som samfund simpelthen ikke være tjent med.
Så må jeg leve med, at mine børn nogle gange mener, at de har jordens strengeste mor 😂😍
